Personlig

Personlig

Jeg hedder Kirsten og er født i 1959. Jeg er opvokset på en gård i Ørsø sammen med min tvillingebror og mine to storesøstre.

Jeg har været gift med Johannes og vi har boet sammen i 30 år. I 2011 døde han af cancer efter et længerevarende sygdomsforløb. Vi har sammen to voksne børn, en datter der er født i 84 og en søn, der er født i 87. Det meste af mit voksne liv har jeg boet i hus i Dronninglund. I 2014 flyttede jeg til Nørresundby, hvor jeg bor i en lejlighed sammen med min ven/ kæreste Torben.

Jeg har altid været fascineret af naturen og dens kræfter samt dyreliv. Jeg nyder gåture i naturen enten langs fjorden/ ved havet eller i skoven. Jeg har hele mit liv dyrket en eller anden form for motion, da det giver mig ny energi. Jeg er vinterbader og laver dagligt yogaøvelser, hvilket giver mig en indre ro. Jeg tegner frihåndstegninger og er startet til akrylmaling. Her udfordrer jeg min egen kreativitet men også giver mig selv lov til at fordybe mig her og nu. En kontrast til det hektiske liv jeg oplever min hverdag kan være ind imellem.

“Helt fantastisk menneske og så er hun derudover også en dygtig psykolog med egen praksis… husk nu på at på samme måde som vi render til lægen når vi slår os og andet – skal eller burde vi også gå til f.eks. psykolog når stress, ondt i sjælen rammer… giver Kirsten min bedste anbefaling!”

-Jens, 48 år

Mine værdier

  • Jeg respekterer den oplevelse og forståelse, du har af dine vanskeligheder/problemer og hvordan livet har været for dig
  • Du er værdifuld med de oplevelser, du har med dig. Disse oplevelser behøver dog ikke at stemple dig for evigt
  • Jeg opfatter dig som eksperten i dit liv
  • Jeg betragter problemer som adskilt fra dig som person. Dvs. problemet er problemet
  • Jeg mener, at du som person er i besiddelse af kompetencer, intentioner, håb og værdier, der kan hjælpe dig til at ændre det forhold, du har til dine problemer
  • Jeg opfatter identitet som skabt i samspil med andre
  • Jeg mener, at vi som menneske har agenthed i vores liv